Oplever I gang på gang at havne i de samme konflikter? Eller tværtimod at glide fra hinanden og hver især passe jeres eget liv? Måske genkender I fornemmelsen af at være gode til at få hverdagen med familie og job til at køre, mens det er svært at mærke kærligheden og forbundetheden.
Parterapien kan hjælpe jer til at gå fra konflikt til kontakt - så I kan komme videre i livet sammen (hvadenten det er i parforholdet, eller I har valgt at skilles).
I emotionsfokuseret parterapi (EFT) undersøger vi det mønster, som dukker op, når det går skævt mellem jer. Vi tuner ind på de grundlæggende reaktioner, som vækkes i jer hver især. Gennem dybere og mere nuancerede forståelser af dig selv og din partner skaber vi nye muligheder for, at I kan mødes og genfinde hinanden.
I emotionsfokuseret parterapi (EFT) sker forandringen ved at få nye, oplevede følelsesmæssige erfaringer med at være i kontakt med din partner. Forskning viser, at EFT (i højere grad end fx fokus på kommunikation og andre mere strategibaserede tilgange) kan skabe varige, positive forandringer.
Hvis I har lyst til at læse mere om EFT, kan jeg anbefale Dimitrij Kielland Samoilows bog “Kunsten at elske“ og Sue Johnsons “Hold mig”.
AUTORISEREDE PSYKOLOGER
Mejlgade 44E, 1. tv.,
8000 Aarhus C
Medlemmer af Dansk Psykolog Forening
Vi er også på: psykologbogen.dk og psykologeridanmark.dk
© Min Psykolog. All Rights Reserved.