Hvordan

Tilgange

 Måske har du ønsker til en bestemt terapeutisk retning i samtalerne. Vi er inspirerede af forskellige tilgange, som alle har rødder i evidenbaseret psykologi.  

ACT

Acceptance and Commitment Therapy bygger oven på den kognitive tilgang. Centrale elementer er bl.a. mindfulness, evnen til at betragte tanker og følelser som det, de er (nemlig bare fænomener i sindet) og værdibaserede valg. 

CFT


Compassionfokuseret terapi sætter fokus på medfølelse for andre og sig selv. Centrale elementer er venlighed frem for (selv)kritik, mindfulness og det, vi har tilfælles som mennesker. Med udgangspunkt i viden om hjernen og nervesystemet søger vi balance mellem aktivitet og afspænding. 

EFT


Emotionsfokuseret terapi undersøger forbindelsen mellem dine (ofte automatiske) reaktioner her og nu og de underliggende følelser og erfaringer. Erfaringer som ofte har rødder i tidlige relationer. Når du bliver bevidst om dine automatikker og mønstre, bliver det muligt at begynde at gøre noget anderledes.

KAT / CBT


Kognitiv adfærdsterapi ser på, hvordan tanker, følelser, krop og adfærd påvirker hinanden. Vi undersøger og udfordrer negative automatiske tanker og  grundantagelser. Gennem at arbejde med tanker og adfærd får vi mulighed for at skabe positive forandringer.

Positiv psykologi


Positiv psykologi fortæller os, hvad der bidrager til menneskers trivsel: positive relationer, engagement, meningsfuldhed og at opleve sig kompetent.

Denne forståelse er grundtonen i vores syn på mennesker og udvikling.

Hypnose


Hypnose er ikke i sig selv en terapeutisk retning, men kan fordybe og integrere de forandringer, som er opnået gennem samtalerne.

Hypnose kan også være en nænsom måde at arbejde med følelsesmæssigt sårbare temaer.  

Min Psykolog

AUTORISEREDE PSYKOLOGER



Mejlgade 44E, 1. tv.,

8000 Aarhus C  


Medlemmer af Dansk Psykolog Forening

IBEN SEJERØE-SZATKOWSKI

30 22 97 30

Iben@minpsykolog.dk


 

LINE ROSENLUND

21 39 38 51

psykolog@linerosenlund.dk

© Min Psykolog. All Rights Reserved.